Pimp din opslagstavle

opslagstavle, upcycling, redeign

Pimp din gamle opslagstavle og sæt lidt farver på dit barns værelse – eller hjemmekontoret – på ingen tid. Det er så nemt, at det næsten er pinligt, hvor længe jeg har haft dette projekt hængende. For har du alle materialerne stående, så tager det virkelig ikke mere end 15 minutter.

Det er en fed måde at sætte lidt kulør på tingene, særligt hvis du leger med et tema. Så kan en farve på opslagstavlen give et flot løft til hele værelset. Nu er naturfarver jo meget moderne, så jeg er stor fortaler for det rå look og særligt kork, MEN lige her var der altså en lille dreng, der ønskede sig et værelse med en figur, der ikke er nem at finde. Derfor løftede farven det hele lidt, så det blev mere gennemført. På den måde kan man trylle de små steder og skabe fede resultater.

Dette skal du bruge

  • En gammel opslagstavle af kork
  • Et stort stykke filt, der passer i længden og bredden.
  • Spray kontaktlim (det er lidt lettere at gå til end almindelig kontaktlim).
  • Urtekniv – min havde den god funktion, at jeg kunne bruge den ene side til at presse med (fordi den runder) og den anden til at skære med.
  • Evt. malertape til at afdække kanterne med. Der kommer lim på, når du bruger spray, så filten kan sidde fast/smitte lidt af. Det kan du dog fjerne med en klud.
opslagstavle, upcycling, redeign

Sådan pimper du din opslagstavle

Jeg vil anbefale, at du laver det udendørs eller et sted med god udluftning. Start så med at afdække kanterne, hvis du har malertape, ellers skal du bare lige støve den gamle opslagstavle af, evt. lige trykke de værste huller ind og selvfølgelig fjerne knappenåle mv.

Spray fra toppen af.

Tag lidt af gangen, ca. 1/3, så du lige kan følge med og limen ikke når at tørre midt i det hele.

Skub filten godt ind under kanterne hele vejen rundt.

Derefter skærer du det overskydende filt af hele vejen rundt. Sørg for at komme helt ud til kanten, så du ikke tager for meget af.


Det var det: Din opslagstavle er hermed officielt pimpet!

opslagstavle, upcycling, redeign

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *