Nyt liv til dukkens udstyr: Redesign dit dukke strygebræt

redesign, dukkeudstyr, dukkens udstyr, makeover, gør det selv, diy, kreativ, dukke strygebræt

Emmas dukke strygebræt har længe set helt forfærdeligt ud. Så da hun havde et par sygedage i sidste uge, så fik hendes dukkeudstyr en makeover. Ud over hendes dukke strygebræt, så fik hendes højstol og puslemåtte til dukkerne også lige en overhaling – og det blev bare rigtig fint.

Upcycling er noget, jeg synes er RIGTIG sjovt. Det er faktisk én af mine helt store interesser. Jeg har ikke skrevet så meget om det (endnu), men jeg har da for nylig kastet mig ud i at give mine to yngste nye senge. I sidste uge blev det så altså i syningens hellige tegn, at der skulle ske lidt nyt.

Hvis du kan lide at lave ting til dukkerne, så kan du jo også prøve kræfter med dukketøj. Jeg har fx lavet nogle rigtig fine (og nemme) strømpebukser ud af almindelige strømper.

“Synes de ikke, at det er lidt irriterende..?”

Jeg blev forleden spurgt, om ungerne ikke var ved at være trætte af alle mine projekter. For jeg roder ALTID med noget. Og de kan komme hjem til et værelse, der er lavet fuldstændigt om.

Jeg er meget sanselig og æstetisk anlagt, så det kan seriøst plage mig i dagevis – ligesom en sten i skoen – hvis der er noget, jeg ikke synes helt spiller.

Men nej, de er ikke trætte af mig (endnu). De synes faktisk ikke, jeg er irriterende. De møder mig med let overbærenhed og har stor tillid til, at det nok skal blive fedt. Faktisk kommer de netop med bestillinger hele tiden. Og de får selv ideer og leger med.

Det er mega fedt, hvordan det samler os. Det er en ting, jeg har kæmpet hårdt for at få tilbage igen.

Men da sådan et dukke strygebræt m.v. er et lille hurtigt projekt, der vækker stor glæde (og pynter), så skal det selvfølgelig deles til glæde og inspiration.

Det skal du bruge:

  • Et dukke strygebræt
  • En stofrest: 73 x 30 cm
  • Pladevat: 63 x 20 cm
  • Hæftemaskine (eller elastik).

Husk at vaske og stryge dit stof før brug, så du undgår, at det krymper. OK, lige her er det nok ikke skide nødvendigt, da du næppe smider strygebrættet i vaskemaskinen… 😀 MEN hvis du laver betrækket med elastik, så er det en god nok idé.

Sådan laver du et dukke strygebræt

redesign, dukkeudstyr, dukkens udstyr, makeover, gør det selv, diy, kreativ, dukke strygebræt

Først klipper du pladevattet til, så det passer med strygebrættet. Det gør ikke så meget, at det ikke er snorlige, da det vil blive presset på plads af stoffet, når du strammer det til.

redesign, dukkeudstyr, dukkens udstyr, makeover, gør det selv, diy, kreativ, dukke strygebræt

Klip et betræk ud fra strygebrættets mål. Stoffet skal være 5 cm bredere end strygebrættet, så du har noget at arbejde med, når det skal sættes fast. Mit betræk måler 73 x 30 cm.

redesign, dukkeudstyr, dukkens udstyr, makeover, gør det selv, diy, kreativ

Overlock eller zigzak kanten, så den ikke trævler.

Dernæst folder du kanten to gange, så du får en nydelig oplægning. Hvis du ikke vil sømme det fast, men lave det med elastik i stedet, så gør du bare kanalen større, fx 1,5-2 cm.

redesign, dukkeudstyr, dukkens udstyr, makeover, gør det selv, diy, kreativ

Sy det hele vejen rundt.

Har du lavet en løbegang i stedet, så læg stykket i enden op først (det flade stykke, hvor strygejernet kan stå), så der kommer en åbning forneden. Her trækker du elastikken igennem med en sikkerhedsnål. Hvor stramt det skal være, må du sjusse dig frem til.

Nu skal betrækket sættes fast.

Start ude i siderne og hold det godt stramt uden at overstrække stoffet. Sørg for at holde øje med, at det ikke slår folder nogen steder.

redesign, dukkeudstyr, dukkens udstyr, makeover, gør det selv, diy, kreativ

Sådan en hæftemaskine er guld værd, når man skal ombetrække ting. Det kan anbefales.
Nu er strygebrættet færdigt.

redesign, dukkeudstyr, dukkens udstyr, makeover, gør det selv, diy, kreativ, dukke strygebræt

Godt for miljøet – og mig

Emma leger virkelig meget med sine dukker, så hun var vanvittigt begejstret. Hun var med hele vejen og hjalp til med at holde stoffet, så hun føler virkelig, at VI har lavet det her.

Jeg synes også, at det blev dødflot. Stoffet er bare en rest, jeg havde liggende, så det gjorde mig også glad at få den brugt.

Det er endnu en lille hobby: At få givet alle resterne et liv på én eller anden måde, så de ikke går til spilde. Jeg har også pakket en stor pose stofrester (7,6 kg!) til en veninde, som syr masker af dem.

redesign, dukkeudstyr, dukkens udstyr, makeover, gør det selv, diy, kreativ

Den må siges, at være godkendt!

Forneden kan du lige få et hurtigt billede at højstolen og puslepuden. Værelset ligner jo en million med den slags tilbehør.

redesign, dukkeudstyr, dukkens udstyr, makeover, gør det selv, diy, kreativ, dukke højstol
redesign, dukkeudstyr, dukkens udstyr, makeover, gør det selv, diy, kreativ, dukke puslepude, dukke puslebord

Du finder tingene her:

Hvis du er interesseret, hvor tingene er fra, så vil jeg gerne hjælpe dig lidt på vej. Det er altså ikke reklame, for jeg har selv købt de fleste af tingene til Sophia, der nu er 8 år.

Puslebordet købt brugt, men jeg vil nok mere anbefale at overveje at bruge et sengebord. Det har en god højde og lækker funktionalitet.

Dukke strygebrættet er arvet (men der findes en million derude, hvis du googler det). Personligt kan jeg godt lide dette, fordi det har sort stel. Hmmm… Nu får jeg lyst til at købe det…. 😛

Puslepuden kan du finde her (Mamamemos er udsolgt).

Højstolen kan du finde her. Den har jeg købt for nylig, og jeg er lidt vild med, at den har en strop OG ligner den højstol, Emma har. Jeg har overvejet at male den, men det er nok ét af de projekter, der bliver i skuffen.

Nu må jeg hellere stoppe, for ellers begynder jeg at shoppe.

Hav en dejlig aften <3

1 Comment

  1. […] Jeg er fortiden i gang med en lille udfordring til mig selv, hvor jeg hovedsageligt syr ud af mine stofrester. Prøv fx lige at se mine forklæder til ungerne (her) eller da jeg gav dukkernes møbler et makeover (her). […]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *