Mortid = tid til sex?

Jeg har sjældent rigtig tid til sex. Lad os bare være helt ærlige fra starten: Vi forældre har dårligt tid til at se hinanden i øjnene, så sexlivet ender med at blive nedprioritet eller i hvert fald udfordret i takt med, at børn kommer til.

Jeg har sgu ikke tid til stearinlys, lange aftener med øjenkontakt og dybe samtaler. Jeg har ikke tid til i bogstaveligste forstand at svinge pisken eller binde nogen fast. Så skulle det da lige være et barn til en flagstang.

Helt ærligt så vil jeg nogle gange hellere bare have lov til at gå på toilet alene end at troppe op i frækt lingeri og suge maven ind den tid, det varer.

Jeg er mor til fire og samsover. Jeg har en god dag, hvis jeg får et klap i røven, der ikke er af en femårig. Jeg ligger klistret op af to børn hver nat, og min mand og jeg må nøjes med i al kærlighed at lade vores fødder mødes i fodenden. Jævnligt vågner jeg om natten ved, at én har tisset i sengen. MIN seng vel at mærke.

Så giv mig lige et pusterum, tak!

Indlægget er skrevet i samarbejde med Eroti.dk og Momstertest.

mortid, sexlegetøj, tid til sex, sex, onani, sex med sig selv, parforhold

Jeg savner det

Savner jeg at have al tid i verden og kunne dyrke mit sexliv? Ja, for helvede. Jeg er stadig helt vild med min mand og synes, han er noget af det lækreste i hele verden. Han skal stadig bare puste mig i nakken, og så rejser alle hårene sig. Men jeg er træt. Ih, guder jeg er træt, og jeg føler mig ikke særligt sexet i det joggingtøj, jeg ALT for tit havner i.

Det er jo ikke, fordi vi har glemt hinanden. Det er virkelig bare svært at finde tid til det. At finde et frimærke i vores liv, hvor der ikke også er et barn klistret op af benet. Og det gør faktisk lidt ondt på mig. Sådan dybt inde et sted, så er det en kæmpe stor del af mig selv, jeg har lagt på hylden i en meget lang periode af mit liv.

mortid, sexlegetøj, tid til sex, sex, onani, sex med sig selv, parforhold
Nogle gange er der også TRE børn i sengen. Efter Sophias far døde, så har hun også i perioder brug for at være i nærheden af os. Som regel sover de på madrasser på gulvet, men de to yngste kommer altså op i sengen i løbet af natten. Og så skal de ligge helt inde i armene på mig. Vi deler endda hovedpude.

Sexlegetøj er for alle

“Men hvor kommer sexlegetøj så ind i billedet, når de ikke en gang kan nå at high five i døren?” tænker du måske. Godt spørgsmål. Det skal jeg fortælle dig.

Sexlegetøj er en fantastisk måde at holde hjulene i gang på, når de er lidt træge. Sexlegetøj er også en fantastisk måde at holde gnisten ved lige eller spice tingene op, når alt bare er fryd og gammen. Sexlegetøj er bare generelt en helt fantastisk ting, som har eksisteret lige så længe, der har været mennesker på jorden.

Ja, du hørte rigtigt. Vi har ALTID dyrket sex for sjov. Selv i stenalderen.

Og jeg snakker altså ikke kun parforholdshjulene. Faktisk vil jeg slå et gevaldigt slag for, at det er DINE hjul – mor – der skal holdes i gang. For der er meget at vinde ved at dyrke sex helt alene med sig selv, især når man er træt og uoplagt.

Selvfølgelig er vi forskellige, men der er alligevel nogle grundlæggende ting, som sex gør ved os. Der er ikke nogen, der er døde af ikke at dyrke sex i en længere periode (eller aldrig), men det er en vigtig del af kærlighed, nærvær og intimitet. Hvis man ikke helt føler, man har tid til at dyrke sit sexliv eller det er gået helt dødt, så er sex med sig selv et VIRKELIG godt sted at starte. Ja, jeg snakker om onani. Det inviterer sexlegetøj jo ligesom (også!) ret meget til.

Orgasme er den vildeste kemiske bølge, der brøler gennem hele dit system.

Fem gode grunde

For det første giver det dig en masse gode ting som menneske og kvinde:

  1. Det stresser dig af. Uanset som du har dødtravlt på jobbet, hjemmefronten er kaostisk og du ikke føler, at du hænger sammen længere, så gør det! Sex sænker nemlig niveauet af kortisol og får dig til at slappe af. Det kan være svært, når man er mere død end levende, men tro mig: Gør det. Igen og igen og igen. Dit sjæleliv vil takke dig.
  2. Du sover bedre. Når du får orgasme (hvilket langt de fleste kvinder er nødt til at have en “hjælpende hånd” til), så frigiver det også en masse prolaktin, der gør os døsige og afslappede. Derfor kan det hjælpe os til at sove bedre.
  3. Det lindrer smerter. Så lider du af menstruationssmerter, hovedpine, spændinger eller lignende, så kan det faktisk hjælpe at få orgasme. Sex (og motion) frigiver nemlig endorfiner, der igen også hjælper mod stress. Man taler sågar om det i forbindelse med fødsler, mv. Orgasme er den vildeste kemiske bølge, der brøler gennem hele dit system.
  4. Det booster din hjerne. Faktisk så forbedrer sex også din hukommelse og motivation, da sex og orgasme giver et ordentligt blæs (hø hø) dopamin. Det får dig altså i topform til at præstere. Prøv lige at huske det, næste gang du skal til jobsamtale!?
  5. Sex gør dig attraktiv. Ja, du hørte rigtig. Det er faktisk lidt af en skønhedsbehandling at dyrke sex, for det booster dit østrogenniveau, og det får dine kinder til at blusse, dit hår til at skinne og din hud bliver blødere. No shit. Dine feromoner vil virker enormt tiltrækkende på det modsatte køn, når du er seksuelt aktiv. Så onaner og find din drømmeprins! Haha.

Det vækker noget i dig

Det gør altså nogle rigtig gode ting for dig at onanere – og godt sexlegetøj kan virkelig blive en hårdfør konkurrent til onsdagssex. MEN fortvivl ikke. Det er sagt lidt i spøg. En dildo kan sjældent erstatte kontakten mellem to mennesker; så er den da virkelig dårlig til at begynde med. Kontakten altså. Og så avler sex altså sex, hvilket er min næste pointe.

Lyst avler lyst.

Med tiden vil det give dig et større drive, mere lyst, bedre humør og større velvære. Det vil selvfølgelig påvirker hele huset, at mor har det godt (ikke ment på en skammende måde, selvfølgelig må man være træt og sur). Så hvis kærligheden trænger til et boost, så er sex en god vej at gå. Det vækker noget dybt inde i dig. Det tør jeg godt lov dig.

Modsat kan man blive trist og anspændt, hvis man ikke får nærhed, hvilket corona lockdown er et godt eksempel på. Her er er hudsult, ensomhed og psykisk mistrivsel eksploderet, og det er der en grund til. Så det er ikke helt en joke, at man kan få bugt med corona-kulleren på den sjove måde. Det er snarere et godt tip. You’re welcome.

Og så prioriterede folk toiletpapir… Tsk tsk tsk.

mortid, sexlegetøj, tid til sex, sex, onani, sex med sig selv, parforhold

Tør du fortælle, hvad du har i skuffen?

Som jeg har skrevet om på Instagram, så er Eroti.dk er uafhængigt medie, der giver dig anmeldelser fra helt almindelige mennesker og prissammenligninger, hvilket taler meget til mig som forbruger. Jeg vil naturligvis ikke bare have en god pris, jeg vil også ramme rigtigt FØRSTE gang. Jeg magter ikke fejlkøb, og man bytter ikke ligefrem en dildo, der ikke holder, hvad den lover, vel??

Men det er nice, at der findes et sted, der samler guides til det gode sexliv helt ned til kroppens funktioner, men som også kan hjælpe dig til et godt køb, selvom du ikke har mod på at snakke højlydt om dit sexliv eller hvad du gemmer i sengeskuffen. OK, mit stash er ikke i sengebordet, som du måske har læst – men du har nok fanget, hvad jeg mener.

Ikke desto mindre er jeg ikke bleg for at dele mit køb med dig. Jeg synes, det var lidt svært, for jeg har ikke behov for nyt lige nu; why fix it, when it ain’t broken, right? Ikke desto mindre blev jeg lokket til nogle “bedst i test”. Jeg købte lidt blandede bolcher til både mig og os som par. Det blev til:

  • Kaerlig Økologisk Orgasme Gel
  • Pjur Woman Silikone Glidecreme
  • Baseks Pleasure Stroker Onani Sleeve
  • Satisfyer Pro G-Spot Rabbit Vibrator
  • Baseks Powerful Finger Vibrator

Du kan jo prøve at finde dem inde på siden og læse testen. Ellers vil jeg tillade mig at fremhæve sexlegetøjets ultimative gave til parforholdet og hvad jeg ynder at kalde luksus gokkesokken (ja, det kalder jeg den): Onani sleevet (den er til ham, men det skal selvfølgelig være din hånd, ikke??). Og har man svært ved at komme under sex (sammen) – mor – så kan man bære det et godt stykke hen af vejen med en orgasmegel og en lille fingervibrator, MEN jeg kan ikke sige det nok gange: Forspil, forspil, forspil!

MEN igen… Hvis du som jeg bare ikke har alverdens tid til det shit, så må det også nogle gange bare være lidt effektivt. HØH. Og så er der massere af hjælp at hente.

Hvis du vil dykke dybere ned i sex og sundhed

Så prøv at læse videre i disse tre artikler:

Hvis du er frisk og frejdig – og nysgerrig – så kan du faktisk blive tester af sexlegetøj hos Eroti.dk. Det er da en oplagt mulighed for at udforske og udfordre; det er gratis og så kan du være anonym. Win win.

12 kommentarer til “Mortid = tid til sex?”

    1. Jaaaa, det gjorde du!!! Godt gået!!! Hvor er du sej! (og tak <3 Det var faktisk sværere at skrive, end jeg regnede med – ungerne er jo hjemme på ferie, hahahaha)

      1. Høh.. så lidt som når jeg sniger mig til at svare “de der tråde” fra arbejde. xD (selvom det har jeg jo aldrig gjort, nej.. 0:-) )

    1. Selv tak – og tak, fordi du lige kiggede forbi og skrev en hilsen. Det er altid super dejligt at høre fra andre. Du laver et skide godt stykke arbejde.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen