DIY: Julelandskab på glas

julelandskab på glas, diy, kreativ, julepynt, gør det selv

Her får du en lille hurtig DIY til julelandskab på glas. Det tager ingen tid at smide sammen, og det kan skabe stor hygge på de mange mørke aftener resten af året.

Det er heller ikke mere julet, end at det kan få lov til at blive stående januar og februar, hvis du forelsker dig inderligt i det. Faktum er jo, at vinteren efterhånden først kommer der alligevel, og vi kan meget vel have de snefyldte måneder i starten af året i stedet for i slutningen, selvom drømmen om hvid jul stadig lever.

Det skal du bruge

DIY: julelandskab på glas

Mål dit glas’ omkreds og afkort kartonet, så det passer i længden. Mit var 32 cm.Tegn dit landskab op og skær/klip huse, træer, lygter, mv. fri. Find evt. skabeloner eller inspiration på nettet. Der er nok at tage af, hvis du googler “christmas landscape silhouette” – så kan du sådan set gøre det lige så vildt, som du har lyst til.

julelandskab på glas, diy, kreativ, julepynt, gør det selv

Tag glasset udenfor og spray de øverste 2/3 med kunstigt sne. Lad det stå og dampe af og tørre ind.Giv det en omgang spray kontaktlim, så det holder bedre. Det er lidt krads stads, så det er bedst at gøre udendørs eller et sted med god udsugning. Lad det tørre ind.

NB! Det er udvendigt, der skal sprayes – for det er brandfarligt stads, og du har trods alt tænkt dig at putte et lys ned i, ikke??

diy, kreativ, julepynt, gør det selv

Når glasset er klar til at blive taget ind, så fylder du salt i bunden. Ikke alt for meget, for lyset må gerne ligge lidt lavt, så husene kaster store skygger.

Lim landskabet på med kontaktlim eller sæt det fast med en god klat elefantsnot, og du er færdig med dit julelandskab på glas 🙂

julelandskab på glas, diy, kreativ, julepynt, gør det selv

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *