GISP! Vi har et (high need) skolebarn!

Lige om lidt har vi et skolebarn! Det er simpelthen den vildeste tanke.

Nu ved jeg ikke, om du har fulgt med og læst om vores Elliot, men hans første mange år har været ekstremt hårde for hele vores familie, og vi har forsøgt at blive klogere på, hvad der var, der udfordrede vores lille mand så meget.

Hele hans børnehavetid har handlet om at se mod horisonten. Ville han blive skoleklar? Jeg fik tit at vide, at jeg skulle tage den lidt mere med ro og lade være med at se så langt frem, men jeg tror på af hele mit hjerte, at fordi vi aldrig gav slip på Elliot og vores blik mod fremtiden, så fik vi med tiden fat i alle de rigtige ender af det her store puslespil og lagt nogle afgørende brikker, som var til at bygge på.

For den her vej er lang.

skolebarn. skolestart, skole, highneed, high need, signalstærk, sensitiv

Det så sort ud

Hvis vi bare træder tilbage til august/september sidste år, så troede jeg ikke på det. Vi ville ikke ende med et skolebarn i år.

Vi begyndte at snakke udsættelse, og Elliot virkede til at have det helt af helvede til. Han var gået langt tilbage og havde ikke det mindste overskud. Han græd hele tiden og NÆGTEDE at samarbejde om noget som helst. Det begyndte at gå skævt i institutionen, han skulle have mange flere pauser, og jeg mødte så mange problemer i døren, når jeg hentede ham, at jeg fik ondt i maven, hver gang jeg skulle derhen.

For første gang længe sled det på mig på en måde, som kun min krop huskede. Som da jeg fik min lille high need baby i armene og bare overlevede. Men jeg tog fat i børnehaven og bad om, at vi ændrede den måde, vi talte om Elliot på. Det var vigtigt, at vi talte om, hvad der var gået godt, og hvad Elliot så kunne, i stedet hele tiden at fortælle både os og Elliot, hvad han IKKE kunne. Hvad han gjorde forkert og alt det dårlige, han havde lavet den dag.

Læsset væltede for mig, da en pædagog kom til at sige noget a la “tænk hvis han bliver problembarnet i skolen, som alle forældre hader”. DEN ramte mig lige i ansigtet. Det kunne jeg simpelthen ikke bære at tænke på.

For der er ikke noget barn, der fortjener at være hadebarnet. Slet ikke min Elliot.

skolebarn, highneed, high need, signalstærk, sensitiv
Der er kommet en ro over Elliot, som jeg ikke havde forventet. Han er stadig lidt en enespænder, men jeg kan også finde ham og Emma sådan her en tidlig morgen. Han er så en sød dreng. Varm, kærlig, FRÆK og nysgerrig. Jeg er så spændt på at slippe han ud i verden nu. Han har levet et beskyttet (børnehave)liv, men han drømmer virkelig om nogle nære venner. Det håber jeg, at han finder. De vil få verdens mest opfindsomme, sjove og loyale ven.

Han overrasker hver gang

Gennem sit korte liv har Elliot heldigvis fået sig en vane, som han gerne må holde fast i. For hver gang man lige når at tænke “Jeg giver op” – “det ser sort ud” – “han kan ikke…..”, så tager han et gevaldigt udviklingsspring. Det gjorde han også i sommers. Han gik jo som sagt også fra, at vi overvejede skoleudsættelse og sågar udredning, til at han starter I MORGEN på helt normale vilkår og en god mavefornemmelse.

Selvfølgelig er jeg nervøs for, hvordan det går. Det er helt vildt skræmmende, når man har båret den her lille sårbare fugleunge ved sit bryst, beskyttet den, næret den, knoklet for hans udvikling og trivsel – og så skal kyle ham ind af døren i en kæmpe skole på ti minutter.

Men der er sket utroligt meget med ham gennem 2020 og frem til nu. Der er kommet ro på ham, og han er ikke mindst kognitivt og socialt med. Det havde jeg kun drømt om i mine vildeste drømme, for på et tidspunkt var han ret langt bagud. Det har han så formået at samle op på gennem det seneste år.

TRODS corona og alverdens udfordringer fra omverden, så har vores lille fyr formået at styre igennem det. Han har en kæmpe tillid til de voksne, der holder hans hånd. Og han har en stærk base herhjemme, hvor han kan lande i sig selv igen, hvis han hænger i laser efter en lang dag.

Men det er altså meget sigende, hvordan corona har stoppet den naturlige overgang mellem børnehave og skole, hvor der normalt er mange besøg. I fredags ved puttetid spurgte han pludselig sin far: “Hvor skal jeg egentlig gå i skole henne?” – fuck! Det er der da ingen, der har tænkt på, at vi skulle fortælle ham!

Heldigvis har han to søskende derovre, så han kender godt stedet.

Elliot har lavet far.

I morgen har vi et skolebarn!

Det er i sig selv kæmpestort, når ens barn starter i skole. Det er et helt nyt kapitel, det siger sig selv.

Men at starte i skole er lige så stor en overgang, som det var at starte i dagpleje/vuggestue. Som at starte i børnehave. Og så i skole. Hver gang slipper man en smule kontrol og lukker dem ud i verden.

Skolen er mere barsk. Der er ikke så mange voksne og den samme tid til omsorg. Det gør den nu ret godt på vores skole, heldigvis, men det er nu alligevel denne gang…. En lille smule sværere.

Elliot er klar til at gå i skole, men jeg er ikke så naiv, at jeg bare tror, at det bliver nemt. Det er en HEL anden verden at gå fra at være børnehavebarn til skolebarn, og der vil være en lang overgangsperiode, hvor vi skal være lidt ekstra stærke allesammen.

Jeg har forberedt mig på dette, siden han blev født. Og nu ryster jeg på hånden.

Fortæl mig lige, at det hele nok skal gå? <3

2 kommentarer til “GISP! Vi har et (high need) skolebarn!”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen