På tur i Odense Zoo

I dag var Emma og jeg i Odense Zoo. Hun skulle have sin 4. års undersøgelse og tilhørende vaccination, så det var jo oplagt med samfundets mini-oplukning at gøre noget helt særligt. Emma har faktisk ikke været der før. Jeg har heller ikke holdt så mange fridage med hende, så det føltes rigtig helt ned i tæerne at tage på tur i zoo.

Emma elsker nemlig dyr, og så trængte jeg måske i virkeligheden lige så meget til det, som hun gjorde. Bare os to afsted.

på tur, zoo, Odense Zoo, børnevaccination, vaccination, fire års undersøgelse

Børnevaccination

Først skulle vi lige have den der børneundersøgelse og vaccination overstået. Det så jeg ikke frem til, da jeg ikke er sej til det dér med, at nogen skal stikke nåle i mine børn. Det er tit Jeppe, der tager afsted, men denne gang var det med mor.

Jeg havde købt et trylleplaster (det er bedøvelsesplaster, som du kan få på apoteket) til dagens anledning, men det gik slet ikke som forventet. Emma blev rasende på mig og græd over det skide plaster. Hun gad virkelig ikke have det på, hvilket fik mig til at tænke mig om. OK, der gik faktisk 30 minutter stædig kamp om lortet, før jeg gav mig. Men så måtte jeg også grine lidt af det.

Hvor er det tåbeligt at slås så meget for, at det skal være smertefrit, at hun faktisk græd i en halv time on off og var sur på mig. For jeg måtte jo give mig og tage det af. Og så blev hun bare stukket uden, og selvom hun græd lidt, så var det jo overstået på under et minut. Hun tog det virkelig flot og var faktisk stolt af sig selv bagefter.

Tag den mor.

Pivskid.

Måske var det plaster lidt så meget for min skyld?

Men før vi henter høtyvene og det hele, så vil jeg lige indskyde, at jeg selv blev traumatiseret af en læge som barn, så det sidder dybt i mig, og det forhold vil jeg gerne undgå, at mine børn får til at blive stukket/behandlet.

Covid-19 hensyn

Det føltes næsten forbudt, men eftersom der var blevet åbnet op for muligheden for at komme i zoo, så ville jeg tage den. Tænk, hvis vi får en total nedlukning igen?? Så er det med at bruge den luftlomme, når den er der.

Jeg fik taget en kviktest søndag (tests må nemlig max være 72 timer gamle), og så købte jeg vores billetter online. Alt var klar hjemmefra. Det var lige til at gå ind. Man køber adgang i et timeinterval, og så må man blive så længe, man vil. Easy.

Forsamlingsforbuddet gælder stadig, masker skal stadig på, der skal sprittes på livet løs og alle indendørsområder var lukket. Så det var selvfølgelig med forbehold. Odense Zoo har nu lavet nogle ret overskuelige retningslinjer, så det var nemt.

Der var næsten ingen mennesker alligevel, så et øjeblik var det faktisk muligt at glemme Covid-19 for en stund. Også selvom der faktisk var nogle informationer at tage med.

Første tur i Odense Zoo

Hvis du ikke vidste det, så kommer jeg selv fra Odense. Jeg flyttede dertil, da jeg flyttede hjemmefra og boede der, indtil jeg flyttede sammen med min mand i Middelfart. Så jeg har rigtig mange fantastiske minder fra Odense Zoo med mine to ældste børn. Jeg har ikke så mange minder med Elliot der, fordi han ikke kunne se meningen med det – og derfor har Emma aldrig været der.

Det er synd, for min Mims ELSKER dyr. Sådan virkelig elsker. Hun vil vide alt om dem, og hun elsker kontakten med dem, når hun kan det. Hun er fuld af spørgsmål, og hvis de lider, så græder hun hjerteskærende.

Derfor var det næsten som at åbne en dør ind til en eventyrpark, da vi gik gennem lågen i dag. Hun var meget stille og observerende. Hun ville gerne blive i vognen og pakkede sig godt i tæppet, mens hun spiste sin madpakke. Vi snakkede om dyrene undervejs, og hun ville gerne vide, hvad de levede af – og klappe dem, som måtte røres. Hun syntes chimpansernes numser var mærkelige, girafferne var store og tigerne så bløde ud! Grisene blev uvenner og larmede, hun fik en bedste ven i en pony og søløverne ville lege. Hun var fuldstændigt opslugt og betaget.

Det eneste minus var, at hun blev ved med at efterspørge elefanter, næsehorn og flodheste, så det kunne godt være, at vi skal til at udforske flere af Danmarks parker nu. På grund af at vi ikke kunne komme indendørs, så gik hun også glip af pingvinerne, skildpadderne og andre dyr, hvilket hun også efterspurgte – men dem kunne jeg heldigvis love hende, at hun havde til gode.

Det bliver i hvert fald ikke sidste gang, at vi river en dag ud af kalenderen og mærker, at vi stadig lever.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen