DIY: Sy dit eget sengetøj

Hjemmesyet sengetøj er noget af det bedste, der findes. Du kan ikke bare få det præcis, som du vil med farver, finish og detaljer. Du kan også give dit soveværelset eller børneværelse et gevaldigt upgrade. Og så er det et utroligt nemt projekt at kaste sig ud i selv for en nybegynder.

Jeg fandt det her vidunderlige stof med skovens dyr i Stof og Stil. Bagsiden blev en varm gul med hvide polka prikker. Jeg overvejede også et øjeblik pipingbånd, da jeg normalt sværger til det, men denne gang ville jeg gerne kaste mig ud i et mere enkelt sengesæt, der kom hurtigt af maskinen igen.

Lukningen er med knapper, men der er intet i vejen for at tilføje snore eller en usynlig lynlås. Nederst i indlægget finder du to syvejledninger til at gøre dette.

Her får du en opskrift på at sy dit eget sengetøj. Du kan evt. kigge forbi min DIY på en babynest, hvis du er sådan generelt er ved at sy udstyr til din baby <3

yning, sy, kreativ, krea, sy dit eget sengesæt, sengesæt, sengetøj, diy, gør det selv

Du skal bruge:

  • 2 meter stof til forsiden.
  • 2,3 meter stof til bagsiden.
  • 6-8 knapper (2 til puden, 4-6 til dynen)
  • Matchende tråd

Der er beregnet ekstra stof til krymp og sømrum er med i målene forneden. HUSK at vaske stoffet inden du går i gang med dit projekt. Stryg det, så du ikke klipper skævt.

Jeg syr junior sengetøj, men opskriften kan nemt konverteres til baby eller voksen: Voksen: Dynebetræk: 140×200 cm / Pudebetræk: 60×63 cm – Baby: Dynebetræk: 70×100 cm / Pudebetræk: 40×45 cm (uden sømrum)

Sådan syr du sengetøj:

Start med hovedpudebetrækket. Det giver en god fornemmelse for projektet, uden du skal fægte med helt så meget stof.

Klip delene ud efter målene på tegningen.

Overlock en kant på begge bagsidestykker (den længste side). Det bliver din åbning i hhv. pude og dyne.

Vend kanten mod vrang med 2 cm sømrum.

Stryg den og sy den fast på retsiden med 2 cm sømrum.

Mål ud til knaphuller på det største bagsidestykke. På hovedpudebetrækket skal der være to knapper og på dynebetrækket 4-6 knapper. Sy dem på symaskinen, så du får et flot finish. Vær opmærksom på at det ikke bliver for småt/stramt. Jeg var lige nærig nok med pladsen til hovedpudens knapper, men det går nok, da det alligevel er mig, der skifter sengetøj.

syning, sy, kreativ, krea, sy dit eget sengesæt, sengesæt, sengetøj, diy, gør det selv

Læg nu forside- og bagsidestof ret mod ret. Det største stykke skal lægges på først, dernæst det mindste. Hvis du har knaphulskanten nedad, så gør du det helt rigtigt!

Sæt lidt nåle lang kanten for at holde det sammen og sy dem så hele vejen rundt med en stikning.

Overlock alle fire sider.

Vend betrækket, så retsiden nu vender udad. Stryg den, så den står skarpt og sy så en stikning hele vejen rundt. Afhængigt af dit look, så kan du sy den få milimeter inde eller fx 3 cm inde, så der kommer en bred “flæse”. Jeg gjorde det sidste.

syning, sy, kreativ, krea, sy dit eget sengesæt, sengesæt, sengetøj, diy, gør det selv

Spræt knaphullerne op og sæt et lille mærke, hvor knapperne skal sys i.

Sy knapperne i i hånden. Der findes nogle fine vejledninger på nettet (bl.a. hos Skaberlyst), hvor du kan lære at sy knapper i på den professionelle måde.

Nu er du færdig – godt gået! 🙂

Læg nu forside- og bagsidestof ret mod ret
Emma blev så glad for sit nye sengesæt, der jo lige passer ind med hendes tapet med skovens dyr. Hun ELSKER dyr, og hun bruger meget tid på at studere dem, lære deres navne og vil vide mere om dem. Jeg elsker, at hun både er så videbegærlig og værdsætter kreative sysler.

Andre gode bud på at sy sengetøj

Eva Pryds har i samarbejde med Stof 2000 lavet denne opskrift på et sengesæt. Den er lidt anderledes med bindebånd, hvilket jeg også rigtig godt kan lide.

Laralil har lavet en virkelig fin syvejledning til et babysengesæt med pipingbånd og usynlig lyslås.

Læg nu forside- og bagsidestof ret mod ret

4 kommentarer til “DIY: Sy dit eget sengetøj”

    1. Hej Eva!
      Ih tak, fordi du kiggede forbi – jeg skal også prøve din opskrift, for jeg er helt vild med dit finish. Det var faktisk dig, der inspirerede mig til at se kanten hele vejen rundt 🙂
      Kh. Malene

  1. Tusind tak for link til min guide til isyning af knapper 🙂
    Hvor er det et fint sæt. Det kunne da være, man skulle lade sig inspirere og opgradere soveværelset lidt.

    Kh
    Signe / Skaberlyst

    1. Du laver sådan nogle gode guides, så det var jo helt naturligt at gøre ❤️ Jeg overvejer også at sy til hele huset nu 😂 Jeg laver tit store komplicerede projekter, men hvor var det dig skønt end ét, der bare fløj af maskinen 😋

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen