Hjemmesyet sengetøj er noget af det bedste, der findes. Du kan ikke bare få det præcis, som du vil med farver, finish og detaljer. Du kan også give dit soveværelset eller børneværelse et gevaldigt upgrade. Og så er det et utroligt nemt projekt at kaste sig ud i selv for en nybegynder.
Jeg fandt det her vidunderlige stof med skovens dyr i Stof og Stil. Bagsiden blev en varm gul med hvide polka prikker. Jeg overvejede også et øjeblik pipingbånd, da jeg normalt sværger til det, men denne gang ville jeg gerne kaste mig ud i et mere enkelt sengesæt, der kom hurtigt af maskinen igen.
Lukningen er med knapper, men der er intet i vejen for at tilføje snore eller en usynlig lynlås. Nederst i indlægget finder du to syvejledninger til at gøre dette.
Her får du min version af hjemmelavet sengetøj. Du kan evt. kigge forbi min DIY på en babynest, hvis du er sådan generelt er ved at sy udstyr til din baby <3
Du skal bruge:
- 2 meter stof til forsiden.
- 2,3 meter stof til bagsiden.
- 6-8 knapper (2 til puden, 4-6 til dynen)
- Matchende tråd
Der er beregnet ekstra stof til krymp og sømrum er med i målene forneden. HUSK at vaske stoffet inden du går i gang med dit projekt. Stryg det, så du ikke klipper skævt.
Jeg syr junior sengetøj, men opskriften kan nemt konverteres til baby eller voksen: Voksen: Dynebetræk: 140×200 cm / Pudebetræk: 60×63 cm – Baby: Dynebetræk: 70×100 cm / Pudebetræk: 40×45 cm (uden sømrum).


Sådan syr du dit eget sengetøj:
Start med hovedpudebetrækket. Det giver en god fornemmelse for projektet, uden du skal fægte med helt så meget stof.
Klip delene ud efter målene på tegningen.
- Overlock kanten på begge bagsidestykker (den længste side, der er 48 cm på tegningen). Det bliver din åbning i hhv. pude og dyne.
2. Vend kanten mod vrang med 2 cm sømrum.
3. Stryg den og sy den fast på retsiden med 2 cm sømrum.
1. Overlock to kanter på begge sider. 2. Stryg kanten med 2 cm sømrum. 3. Sy den fast med 2 cm sømrum.
Mål ud til knaphuller på det største bagsidestykke. På hovedpudebetrækket skal der være to knapper og på dynebetrækket 4-6 knapper. Sy dem på symaskinen, så du får et flot finish.
Vær opmærksom på at det ikke bliver for småt/stramt. Jeg var lige nærig nok med pladsen til hovedpudens knapper, men det går nok, da det alligevel er mig, der skifter sengetøj.

Læg nu forside- og bagsidestof ret mod ret. Det største stykke skal lægges på først, dernæst det mindste. Hvis du har knaphulskanten nedad, så gør du det helt rigtigt!
Læg nu forside- og bagsidestof ret mod ret. Det største stykke først… … Dernæst det lille stykke.
Sæt lidt nåle lang kanten for at holde det sammen og sy dem så hele vejen rundt med en stikning.Overlock alle fire sider.
Vend betrækket, så retsiden nu vender udad. Stryg den, så den står skarpt og sy så en stikning hele vejen rundt. Afhængigt af dit look, så kan du sy den få millimeter inde eller fx 3 cm inde, så der kommer en bred “flæse”. Jeg gjorde det sidste.

Spræt knaphullerne op og sæt et lille mærke, hvor knapperne skal sys i.
Sy knapperne i i hånden. Der findes nogle fine vejledninger på nettet (bl.a. hos Skaberlyst), hvor du kan lære at sy knapper i på den professionelle måde.
Nu er du færdig – godt gået! 🙂

Andre gode bud på at sy sengetøj
Eva Pryds har i samarbejde med Stof 2000 lavet denne opskrift på et sengesæt. Den er lidt anderledes med bindebånd, hvilket jeg også rigtig godt kan lide.
Laralil har lavet en virkelig fin syvejledning til et babysengesæt med pipingbånd og usynlig lyslås.

DIY: Sy din egen babynest - Kaffeogkaos.dk
27. december 2021 at 22:00[…] Jeg vil dog alligevel dele mine erfaringer med at sy min egen babynest. Hvis du vil sy mere til din baby (eller barn), så tag også et kig forbi min DIY: Sy dit eget sengesæt. […]