DIY: Sengeslange til børneværelset

sengeslange, diy, gør det selv, syning, kreativ, sy til børneværelset

En sengeslange er et kæmpe hit herhjemme. Det er heldigvis også nemt at sy – og du kan lave den ud af de stofrester, som du allerede har liggende. Det er win win. Her fungerer den både som sengerand, sengekammerat eller bare til at lege med (en ret ufarlig måde at tæve hinanden på – og en sikker kvalitetstest!). Den forhindrer for øvrigt også mod at slå hovedet om natten, hvis du har et uroligt barn.

Hvis du bruger den allerede fra de er helt små, kan den også ligges i vuggen og følges baby med over i tremmesengen for en blidere overgang. Sådan en sengeslange kan lidt det hele.

Målene afhænger af, hvad den skal bruges til – eller hvad du lige har lyst til, når du griber saksen. Hvis din sengeslange skal bruges som sengerand, så ville jeg dog ikke lave den alt for smal. Denne her når hele vejen rundt i en tremmeseng og kan stadig være med i både juniorseng eller voksenseng.

Hvis du kunne tænke dig at mixe og matche, så kan du jo lige kigge forbi mine nemme vimpler, der også er et fint projekt af stofrester, der pynter på værelset. Mit oprindelige projekt var en tipi 🙂 Den skal jeg nok lave en DIY på også, for det er noget af det hyggeligste overhovedet.

Du skal bruge

  • Blyant, saks, papir
  • Vliesofix (til øjne og pupiller). Ikke strengt nødvendigt.
  • Stof til slangen. Den er et perfekt projekt til stofrester.
  • Pudefyld. Jeg vil anbefale fiberfyldpuder fra fx Ikea eller moteringspuder fra Jysk. Det er ikke så dyre, og man får meget for pengene.

Jeg tegnede de forskellige dele på papir først: Hoved, gab, tunge, krop og hale. Brug evt. en skål eller tallerken til afrundingen.

Mine mål blev
Hoved: 22×19 cm
Gab: 14×19 cm
Tunge: 6×16 cm
Krop: 25×19 cm
Hale: 22×19 cm

Sådan syr du en sengeslange

Klip delene ud: 2 x hoved, 2 x gab, 1 x tunge, 12 x krop, 2 x hale

sengeslange, diy, gør det selv, syning, kreativ, sy til børneværelset

Hvis du ønsker at applikere øjnene, så starter du der. Det er en ret børnesikker måde at lave øjnene på, så det valgte jeg i stedet for at sy bamseøjne på. Jeg brugte vliesofix til at samle det med.

Overlock kanterne som projektet skrider fremad.

Hovedet

1. Sy tungen sammen ret mod ret og vend den rundt. Stryg den, så den står skarpt.

2. Læg gabstykkerne ret mod ret. Husk tungen mellem de to stykker! Sy det sammen på det flade stykke. Det er selve munden.

sengeslange, diy, gør det selv, syning, kreativ, sy til børneværelset

3. Sy hovedet sammen ret mod ret – kun i siderne i første omgang! Stop, når hovedet begynder at skråne. Der skal være plads til gabet, så vær sikker på, at du ikke syr for langt.

sengeslange, diy, gør det selv, syning, kreativ, sy til børneværelset

4. Læg gabet ind i hovedet ret mod ret. Hvis tungen stikker ud gennem halsen, så er du på rette vej.

sengeslange, diy, gør det selv, syning, kreativ, sy til børneværelset

5. Sy gab og hoved sammen.

sengeslange, diy, gør det selv, syning, kreativ, sy til børneværelset

Kroppen

Det er en god ide, hvis du lægger stykkerne ud på gulvet eller et langt bord og sætter dem sammen, som du ønsker den skal være. Jeg lavede en gang en sengeslange, hvor jeg klippede stykkerne op og lavede dem forskellige størrelser. På de andre var stykkerne lige store. Det er kun fantasien, der sætter grænserne.

7. Sy halestykket (trekanten) sammen på ydersiderne, så den er åben i bunden.

8. Sy alle stykkerne sammen på den brede led ret mod ret. Stryg dem, så de står skarpt.

diy, gør det selv, syning, kreativ, sy til børneværelset

9. Sy til sidst hele slangen sammen ret mod ret på langs til en pølse. Vær opmærksom på at få syningerne til at passe sammen.

HUSK at lade et stykke stå åbent midt på slangen, så du kan fylde den. Du kan evt. lade den stå åben to steder, så du bedre kan manøvre fyldet rundt, fx kan det være svært at fylde hovedet ordentligt, hvis du har lavet hul nede ved halen og omvendt. Lav heller ikke hullet alt for lille, da du kommer til at have armen inde i slangen!

diy, gør det selv, syning, kreativ, sy til børneværelset

10. Til sidst syer du hovedet fast på kroppen ret mod ret. Dernæst halen.

diy, gør det selv, syning, kreativ, sy til børneværelset

Nu er du næsten færdig med din sengeslange

Nu kroppen færdig, og det er blevet tid til den udsøgte fornøjelse af fylde skidtet. Det er bestemt ikke min favoritaktivitet…! Men så er det jo heldigt, hvis man har mulighed for lidt børnearbejde 😀

sengeslange, diy, gør det selv, syning, kreativ, sy til børneværelset

Sy til sidst det eller de åbne stykke(r) sammen i hånden (med usynlige sting) – og voila! Din slange er færdig.

usynlige sting, stigesting, diy, gør det selv, syning, kreativ, sy til børneværelset
sengeslange, diy, gør det selv, syning, kreativ, sy til børneværelset
sengeslange, diy, gør det selv, syning, kreativ, sy til børneværelset

1 Comment

  1. […] helt strømlinet i dejligt rolige farver, som hans mor også kunne leve med. Jeg laver endda en sengeslange med samme stof, bare med nogle variationer i alle tre dele, der lige giver dem en lille forskel […]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *