Jeg burde have syet dette forklæde til børn for LANG tid siden. Det er jo nærmest et must, hvis man vil skåne tøjet, når man laver et eller andet, der sviner. Måske skyldes det, at mine egne abeunger kronisk render rundt i underbukser, så der er ikke så meget tøj at skåne 🙂
MEN… Til alle jer andre normale mennesker, så er et forklæde til jeres børn altså noget af det nemmeste at sy – og så kan det jo bruges både til madlavning, bagning, krea eller i haven med morfar. Ja, du kan jo lave et ekstra til legekøkkenet, hvis du vil.
Jeg syede fornylig 10 nye forklæder til børnehavens krudtugler. Jeg havde alligevel så mange stofrester liggende (ja, jeg gemmer dem), så da der blev efterspurgt én, der havde lyst til at sy sådan nogle, så var jeg ved at falde over tastaturet for at råbe: MIG!
Det er også en rigtig sød lille gave fra nissen, til børnefødselsdagen eller bare fordi.

Det skal du bruge
- 55×60 cm bomuldsstof
- 5 m skråbånd
Desuden: Saks, tråd, nåle og din symaskine/overlocker.
Forklædet har bindebånd på ryggen og en halsløkke. Det er syet i størrelsen 4-6 år – og så har det en stor lomme på maven. Du kan finde to andre fine versioner her:
LaraLil har lavet et forklæde til børn med justerbar halsløkke og applikation, mens Finurlige Fund syr et virkelig sødt juleforklæde til børn.
Jeg har helt bevidst ikke syet det i voksdug, fordi materialet ikke egner sig som forklæde til børn – eller voksne for den sags skyld. Voksdug indeholder ofte phtalater, så selvom de kan være dødsmukke og meget praktiske, så vil jeg hellere anbefale at købe dem hos Kitchen4Kids eller netop lave dem i bomuldsstof.
Du kan evt. imprægnere dem, men så er det heller ikke værre. De er lavet til at blive brugt, kan vaskes, og når de ikke kan mere, så kan jeg sy et nyt.
Forberedelse
Først skal du tegne dit mønster over på mønsterpapir.
Jeg har lavet et billede, hvor du kan se målene: Rundingerne kan du tegne i frihånd eller bruge en kop/tallerken til hjælp.


Vask og stryg dit stof inden brug. Stryg også skråbåndet, så det bliver foldet på midten.
Sådan syr du et forklæde til børn (str. 4-6 år)
Læg dit stof dobbelt og læg mønsteret på (mod fold). Der skal ikke tilføjes sømrum, så du klipper bare efter mønsteret.

Klip også lommen ud.
Overlock eller zigzag alle kanter.

Sæt skråbåndet på kanten og oven og langs kanten rundt. Vent med skråbåndet til ærmegabene.

Sy det fast.
Klip nu det sidste skråbånd til ærmegab. Jeg har brugt 45 cm til at binde med i hver side og regnet med 38 cm til halsløkken.

Sy det herefter fast.
Nu mangler du kun lommen!
Klip skråbåndet, så det passer til kanten og rundt om lommen og foroven.
Sy det fast.
Nu er lommen færdig og kan sys på forklædet.

Nu er du færdig med dit forklæde til børn ❤️

Gå i køkkenet med ungerne
Nu er dine unger max klar på en tur i køkkenet. Så hvad om I ikke lige prøvede kræfter med disse afhuggede zombie-fingre, som faktisk bare er småkagedej?
Eller mine Halloweenboller fra helvede: Glødende kul.
Hjemmelavet modellervoks - Kaffeogkaos.dk
26. november 2021 at 20:45[…] du er vild med gør det selv, så tjek lige mit forklæde til børn ud. Det er nemlig RIGTIG godt til, når ungerne er med i […]
Lav dit eget solsejl - Kaffeogkaos.dk
26. november 2021 at 21:15[…] er du til de små hurtige projekter – evt. af dine stofrester – så tjek lige mit forklæde til børn […]
DIY: flagermus varmepude - Kaffeogkaos.dk
27. december 2021 at 20:32[…] hvor jeg hovedsageligt syr ud af mine stofrester. Prøv fx lige at se mine forklæder til ungerne (her) eller da jeg gav dukkernes møbler et makeover […]
Hjemmelavet hagesmæk af voksdug - Kaffeogkaos.dk
28. december 2021 at 21:48[…] du vil have et andet hurtigt projekt med, så kig forbi mit forklæde til børn. Det er også et fantastisk projekt til […]