Nemme vimpler til børneværelset

Vimpler pynter rigtig flot på børneværelset eller legekrogen i stuen. Derfor syntes jeg selvfølgelig, at det var et oplagt projekt af stofrester til min nevø, da jeg alligevel skulle sy en tipi til ham. På den måde blev værelset faktisk helt strømlinet i dejligt rolige farver, som hans mor også kunne leve med. Jeg laver endda en sengeslange med samme stof, bare med nogle variationer i alle tre dele, der lige giver dem en lille forskel trods alt.

Det har været svært for mig at sy tingene. Jeg mangler faktisk at save rundstokkene til tipien – og sengeslangen har jeg kun klippet. Men når jeg syr til lille William, så kommer det i nogle stimer, hvor fanden tager ved mig. For det er svært for mig at sy til ham. Det er nogle dybe, mørke følelser af knækket kærlighed, der dukker op, når jeg ser billede for mig at alle de drømme, jeg havde for os.

Men selvfølgelig skal han have et dejligt værelse. Han skal nemlig til og hjem, forhåbentligt i det første halvår af 2021.

Så her kommer en opskrift på verdens nemmeste vimpler, og det perfekte projekt, hvis du savner følelsen af at få noget fra hånden.

Det skal du bruge

  • Stofstykker á 35×21 cm. Det rækker til tre vimpler. Mængden af stof tilpasser du helt selv ud fra, hvor mange vimpler du vil have. Du kan også varierer forsiden og bagsiden, hvis du vil.
  • 3 m. skråbånd, 20 mm eller bredere.

Vask og stryg dit stof før brug, så du undgår, at det krymper, hvis du vasker det. Nu skal vimpler helst ikke i nærheden af dit barn pga. sikkerhed (kvælningsfare), men det kan nu godt have godt en vask indimellem alligevel.

Mønsteret er inklusiv 1 cm. sømrum.

Sådan laver du dine vimpler

Klip to stykker stof pr. vimpel. Der skal være en forside og en bagside.

vimpler, børneværelset, indretning, diy, syning, krea

Læg dem vrang mod vrang og sy dem sammen i begge sider. Lad bunden stå åben.

Klip spidsen af og vend stoffet.

Fold skråbåndet på midten og stryg det. Læg vimplerne ind i folden og sæt dem fast med nåle eller hvad du nu foretrækker.

vimpler, børneværelset, indretning, diy, syning, krea

Sy langs hele båndet.

Du er nu færdig.

vimpler, børneværelset, indretning, diy, syning, krea

3 kommentarer til “Nemme vimpler til børneværelset”

  1. Kommer han hjem? Som i rigtigt hjem?

    Jeg forstår nok ikke helt konceptet i vimpler, men de ser flotte ud alligevel! 😘

    1. Ja, altså hele cirkusset er målrettet mod, at han skal hjem til sin mor igen. Og fra januar skal han til at have samværet hos Ellie. Det har lange udsigter, fordi man jo ikke bare flytter et barn, men det er målet…! Og så er spørgsmålet bare at se, hvor hurtigt det kan gå (uden at gå hurtigt, du ved <3).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen